Film og foredrag om interkønnede søndag d. 16. sep 2018

Når et barn bliver født er det første spørgsmål ofte om det er en dreng eller en pige, men hvad hvis det ikke er nogen af delene?

Amnesty International Odense og Intersex Danmark præsenterer en aften med film og foredrag.

Før filmen vil der være foredrag af Stephanie Stine Toft og Inge Toft Thapprakhon fra Intersex Danmark, samt Amnesty Danmarks helt egen Helle Jacobsen, programleder for køn, ligestilling og LGBTI-rettigheder. De vil fortælle om hvad det vil sige at være interkønnet i Danmark og hvilke udfordringer det bringer i et menneskeretligt perspektiv.

Intersexion (2012) er en dokumentar skabt af aktvist Mani Mitchell og instruktør Grant Lahood om interkønnede personer. I dokumentaren udforsker vi emnet igennem de interkønnede personers egne historier om hvordan det er at navigere igennem barndom, ungdom, voksenliv og forhold i en verden, hvor de ikke passer ind i den binære kønsmodel mellem mand og kvinde, men et sted midt imellem.

Det sker søndag den 16. sep. kl. 20:30 i Cafebiografen.
Følg begivenheden via facebook

Aktivisme træf i Odense, 2018

Aktivisme træffet i Odense havde til formål at samle så mange af Danmarks aktive i Amnesty som muligt, til en weekend med undervisning og hygge. Arrangementet forløb over alt forventning, selv på trods af uerfarne arrangører som fik lært en del de kan tage med videre.

Træffet var designet til at være af aktivister for aktivister, derfor var der ingen professionelle (andet end Amnestys egne sekretariatsmedarbejdere) med på råd. Den vinkel gav træffet en særlig ånd, som kan være svær at genskabe senere. Ligeledes var programmet også sammensat på basis af efterspørgsel fra Amnestys aktivister.

Formålet blev dog indfriet: aktivister fik mødt hinanden på kryds og tværs af gruppearbejde og måltider og arrangementet fik derigennem knyttet Danmarks mange aktive grupper lidt tættere sammen. Dette resulterede i at planlægningen af et stort fælles arrangement i Århus den 15. september kunne begynde.

Mangfoldighedsfest i Odense, 2018

Mangfoldighedsfesten i Odense var ren fest og farver. De dygtige frivillige arrangører havde spredt budskabet godt ud til mange forskellige foreninger, hvilket resulterede i en meeget mangfoldig mangfoldighedsparade, hvor alt lige fra veganergrupper til transkønnede deltog.

Man kunne fornemme at arrangørerne på andet året var blevet mere erfarne, hvilket skabte en større fest end sidste år. I år gik paraden gennem byen og sluttede i fest, musik og farver på Flakhaven i Odense bymidte.
Denne afslutning gav mulighed for at høre forskellig musik, drikke øl fra ølvognen, nyde veganske smagsprøver samt spille Jeopardy hos Sex og Samfund.

Vindue for en forening i Odense

I Odense har vi det der hedder Frivilligcenteret, som er stedet hvor vi i Amnesty mødes, og aftaler fremtidig aktivisme. Frivilligcenter har en kampagne som hedder “Vindue for en forening”, som vi er tilkoblet. Det handler om at man i Odenses gågader, kan få lov til at få repræsenteret sin organisation, med en kampagne, eller lignende. Vi har i Amnesty for tiden fokus på flygtningesituationen. Vi er blevet parret med Kilroy Travels, som ligger i Vestergade, og har sat en plakat op omkring hvem vi er, og hvad vi arbejder med for tiden, udover denne plakat har vi fået lagt flyers i butikken, som de arbejdende i Kilroy med stor glæde vil videreformidle til deres interesserede kunder.

thumbnail_20160920_184915

Transkønnet i Dagens Danmark

Temaaften på Studenterhus Odense 15. juni kl. 18 – 21

En spændende aften med personlige fortællinger om at være transkønnet eller familie til transkønnede i Danmark.

Fra Dreng til Mand?
Hvordan er den vej lige, når alle fortæller en man er en pige?
At man vil vokse op og blive kvinde?
Kom og hør om den spændende rejse til selvrealisation!

Hvordan det er at være forældre til et transkønnet barn.

Alle er velkomne og arrangementet er gratis Tilmeld dig her

Amnesty_Trans_A1Plakater_2016.inddAmnesty_Trans_A1Plakater_2016.indd